Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at receptfornyelse af afhængighedsskabende medicin kun kan finde sted ved personligt fremmøde i klinikken.
Det er derfor ikke muligt at bestille medicinen hos sekretæren eller via hjemmesiden. Der kan dog bookes tid til receptfornyelse via vores sekretærer, men ingen receptudstedelse via telefon eller mail.
Der kan kun undtagelsesvis laves særaftaler, f.eks. ved døende patienter eller anden alvorlig sygdom, der gør, at man ikke kan komme i klinikken.
Formålet er at øge patientsikkerheden og forebygge afhængighed og bivirkninger.
Alle der har et forbrug af afhængighedsskabende medicin skal mindst én gang årligt have en konsultation ved lægen omhandlende dette.
Her vil du sammen med lægen drøfte behandlingsmuligheder, fordele og ulemper, tilbydes hjælp til ned-/udtrapning og aftale en plan for fremtidige kontroller og receptfornyelse. Ind i mellem dette så receptfornyelse ved sygeplejerske, hvor nogle af de samme ting vil blive gennemgået.
Det drejer sig bl.a. om benzodiazepiner, morfika og sovemedicin.
Sovemedicin virker kun i 2 uger, derefter virker den mindre og mindre, fordi kroppen har vænnet sig til medicinen. Alle har glæde af at aftrappe, også selv om de har taget medicinen i årevis. I klinikken vil vi gerne hjælpe dig med at aftrappe medicin, så du undgår alle de bivirkninger, der følger med sovemedicinen.
Hvis du tager beroligende medicin eller stærkt smertestillende, så kan der også være et problem i forhold til bilkørsel.
Regler for smertestillende og beroligende medicin ved kørsel
Der er kommet tiltagende fokus på trafik og lægemidler. Der er større og større evidens (bevisbyrde) for, at både velkendte lægemidler som de stærke smertestillende midler og benzodiazepiner er af betydning for evnen til at kunne færdes sikkert i trafikken, samt at en række andre lægemidler kan være af betydning. En række lægemidler er mærket med advarselstrekant, men det giver ikke altid en entydig vejledning til lægen.
Disse regler er bestemt af sundhedsstyrelsen. De gælder for alle motoriserede køretøjer, inklusive trehjulede handicapscootere.
Her følger tre tabeller med forskellige lægemidler. Hvis du tager et eller flere af disse lægemidler, da spørg din læge om du stadig må køre bil. Hvis ikke du spørger, skal du antage at det må du ikke.
Generisk navn | Absolut maksimal døgndosis for at kunne føre bil/få fornyet kørekort |
---|---|
Buprenofrin resoribletter | Ingen maksimaldosis (vurderes individuelt ved vejledende køreprøve) |
Fentanylplaster | 100 mikrogram/time |
Hydromorphon depotpræparat | 32 mg |
Metadon | 120 mg |
Morfin depotpræparat | 360 mg |
Oxycodon depotpræparat | 110 mg |
Tramadol depotpræparat | 400 mg |
Generisk navn | Halveringstid (timer) | Ækvieffektiv dosis (mg) | Maks. døgndosis for anbefaling af kørekort (mg) |
---|---|---|---|
Lormetazepam | 10 | 1 | 1 |
Oxazepam | 10 | 15 | 30 |
Triazolam | 3 | 0,125 | 0,125 |
Zaleplon | 1-2 | 10 | 10 |
Zolpidem | 2 | 10 | 10 |
Zopiclon | 5 | 7,5 | 7,5 |
Alprazolam | 12 | 0,5 | 0* |
Bromazepam | 15 | 3 | 0* |
Chlordiazepoxid | 72 | 10 | 0* |
Clobazam | 40 | 10 | 0* |
Diazepam | 72 | 5 | 0* |
Flunitrazepam | 24 | 0,5 | 0* |
Lorazepam | 12 | 1 | 0* |
Nitrazepam | 24 | 5 | 0* |
Clonazepam | 40 | 0,5 | 0* |
De med * markerede præparater i tabel 3 medfører kørselsforbud så længe de tages og indtil de er helt ude af kroppen igen. Tal med lægen.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og benzorådgivning.
www.sst.dk
www.benzo.dk